Bøger / faglitteratur / kogebøger

Mad for begyndere : mere grønt


Beskrivelse


Illustreret trin-for-trin kogebog med fokus på grønt til voksne begyndere og større børn, der har lettere ved at overskue opskrifter via billeder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2015

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 2. sep. 2015

Gennemillustreret kogebog med opskrifter til hverdag og fest. For begyndere i køkkenet og personer med et læsehandicap.

52 opskrifter beskrevet i billeder. Alle opskrifter starter med en oversigt over ingredienserne. Herefter følger fotos af de enkelte trin i tilberedningen. Alle billeder har korte beskrivende og forklarende tekster. Her er mad i kategorierne hurtig, sund, fristende, imponerende, til mange og sød. Til slut et billedindeks, der også har info om tilberedningstid. Forfatterne er hhv. madblogger og kok. Jacob Damgaard har tidligere bidraget til to bøger om mad.

Bogen har et lækkert layout på mat papir og vil alene derfor blive lånt af alle typer køkkenskrivere - også de mere øvede. Men den har helt klart et formål blandt voksne nybegyndere i køkkenet - fx står der ikke bare at kyllingen skal gennemsteges, men det forklares at kyllingekød bliver hvidt, når det er gennemstegt. Også ordblinde vil kunne få glæde af bogen, selvom fonten ikke er så læsevenlig - den er lidt lille og med en af de her "sjove" fonte, der nærmest hopper på linjen.

Der er kommet en del billedkogebøger til børn i den senere tid - til voksne findes desværre ikke så meget. Fra 2012 findes Mad og energiBilledkogebog og Billedkogebog - derudover findes endnu et par ældre titler. De fleste af disse er med spiralryg og ikke særlig udbredte på bibliotekerneDer er kommet en del billedkogebøger til børn i den senere tid - til voksne findes desværre ikke så meget. Fra 2012 findes Mad og energi og - derudover findes endnu et par ældre titler. De fleste af disse er med spiralryg og ikke særlig udbredte på bibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2016

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 4. okt. 2016

Illustreret trin-for-trin kogebog med fokus på grønt til voksne begyndere og større børn, der har lettere ved at overskue opskrifter via billeder.

Denne kogebog er en trin-for-trin kogebog, der viser opskrifterne i billeder. Ved hver opskrift er angivet tidsforbrug og antal personer, samt et +, hvis retten er let at lave til mange personer - og indledes med et billede af alle ingredienser til opskriften. Derefter følger de trinvise billeder med en kort tekstforklaring til hvert billede. Bogen har fokus på det grønne i madlavningen og indeholder gode råd til opstart, måleenheder samt opskrifter til de fire årstider, søde sager og tilbehør. Der er 63 opskrifter i bogen, og bagest er der et alfabetisk register.

Det er en indbydende trin-for-trin kogebog, der vil tiltale begyndere og sikkert også større børn - og andre der er mere visuelt læsende. Alle fotos er enkle og viser tydeligt ingredienserne, og bogen er derfor meget let at gå til.

Forfatteren udgav i 2015 Mad for begyndere, der er i samme stil som hendes nye bog, der dog fokuserer på mere grønt. Der findes ikke så mange billedkogebøger i denne stil - der findes dog nogle lavet af erhvervsskoler og andre til mennesker med særlige behov.