Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vildsvinekød på bordet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 1999

af

af

Per Månson

d. 6. maj 1999

Forlaget/firmaet udgav i 1993 Hjortekød på bordet med samme kok, Knud-Erik Larsen, som ankermand. Vildsvin vokser meget langsommere end tamsvin, hvilket er med til at give kødet en mere markant karakter: vildtagtig og mørere. I bogen gives et væld af tilberedningsforslag af de forskellige udskæringer og med allehånde tilbehør. De er forholdsvist simple at gå til og spænder fra det enkle til det sofistikerede. Bogen indledes med generelle tips samt en række forslag til menuer, hovedsageligt kreeret af kokkeelever fra Aalborg Tekniske Skole. Selv om bogen er anvendelig til inspiration og kan bruges til at variere et endog større læs vildsvinekød, er den - især i de indledende kapitler - desværre præget af en del sjusk og manglende logik (man må fx selv gætte sig til, hvorfor alle 7 gæstemenuer baserer sig på havtaskeforretter, vildsvinefilet og variationer af chokoladedesserter). Bogen slutter med vinråd og ernæringsfordele ved dyret. Trods disse skønhedsfejl er det p.t. den største samling ideer til udnyttelse af et husdyr i fremgang.