Bøger / skønlitteratur / noveller

Strandinger og redningsfolk : fortællinger fra den jyske vestkyst og Skagen


Beskrivelse


Fortællinger om strandinger langs den jyske vestkyst, om fiskernes og søfolkenes liv, og de heroiske forsøg på at bjerge menneskeliv i kamp mod det oprørte hav.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Allan Thomsen Volhøj

2007

Med havet som ven og fjende. Strandinger og redningsfolk er en samling af noveller fra vestkysten og andre fiskerisamfund. Bogen handler om de folk, der nød godt af havet som indtægtskilde, men også frygtede det, da de mistede mange af deres venner og familie i det mørke dyb. Novellerne er skrevet for over hundrede år siden af den danske polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen, der levede fra 1872-1907. Bogen er udgivet i forbindelse med 100 året for Mylius-Erichsens død. Rent historisk er novellerne meget interessante, da de giver et indblik i en hverdag meget fjernt fra noget man ellers har hørt om. Som litteratur bærer novellerne præg af, at de er skrevet for over hundrede år siden. Sproget i novellerne kræver lidt tilvænning, men det er også en del af charmen ved dem. Novellerne er, alderen taget i betragtning, rigtig godt skrevet og er på ingen måde bare neutrale beretninger. Fortællingerne vil appellere til læsere der har en historisk interesse i fisker- og sømandsliv i begyndelsen af århundredet. Forsiden af bogen er et udsnit af et Michael Ancher-maleri, og sidst i bogen er det sidste fotografi af Mylius-Erichsen inden hans død.