Bøger / faglitteratur / dagbøger

Pigelil : tabte drømme, nye håb : en fortælling om fertilitetsbehandling, gentagne, ufrivillige aborter, og moderskab


Beskrivelse


Personlig beretning af en kvinde, der har mistet drømmen om børn flere gange, da hun har aborteret, men som via fertilitetsbehandling og mange års kamp får en datter. For voksne læsere, der personligt har barnløshed inde på livet enten som ufrivilligt barnløse eller pårørende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2022

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 9. sep. 2022

Personlig beretning af en kvinde, der har mistet drømmen om børn flere gange, da hun har aborteret, men som via fertilitetsbehandling og mange års kamp får en datter. For voksne læsere, der personligt har barnløshed inde på livet enten som ufrivilligt barnløse eller pårørende.

Bog om barnløshed og det endelig at få det længe ønskede barn. Forfatteren beretter om sine aborter, sin fertilitetsbehandling, fødslen af sin datter og de første måneders liv med hende, hverdagsoplevelser samt livet i coronatiden. Bogen indeholder også citater fra andre kvinder, der har oplevet barnløshed samt afsnit om, hvordan man kan håndtere barnløshed som pårørende. Bogen er hovedsageligt skrevet i du-form fra mor til den længe ventede datter - af og til skifter "du'et" til fx at være de pårørende.

For mennesker, der selv lider af barnløshed og alt det, der følger med af sorg og fysisk og psykisk pres, vil bogen bidrage med omsorg og forståelse. Bogen er meget associativ og privat, fx er der oplistet skema over, hvornår babyen blev madet og lavede lort og beskrivelser af, hvordan forfatteren og hendes mand spiste på restaurant i Aarhus eller fik take away. Det bliver meget detaljeret og fungerer mere som dagbog. Måske kan målgruppen se henover detaljegraden/ det private og finde trøst og spejling.

I Tabet fortæller forskellige danskere også om tabet af drømmen om børn ved spontane aborter. Selv om den er personlig er den mere læsevenlig for andre.