Bøger / faglitteratur / dagbøger

To streger og tusind tanker : dagbog om at blive mor for første gang


Beskrivelse


Beretning om en helt normal graviditet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2011

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 18. nov. 2011

Bogen er primært for gravide og småbørnsforældre.

Forfatteren, der tidligere har udgivet et par ungdomsbøger og en chick lit-roman, kommer her med beretningen om sin graviditet med sit første barn. Vi følger hende fra tanken om at få et barn bliver en realitet - to streger på graviditetstesten. Det er en underholdende dagbog skrevet i chick lit-sprog. Der bliver ikke gemt noget af vejen; vi får både hverdag og fest, sexliv og tanker, familien og vennerne. Sarah arbejder i en fritidsklub, men vil egentlig helst leve af at skrive. Derudover underviser hun i dans, skriver klummer og drømmer om de romaner, hun gerne vil skrive. Men som hun siger i bogen - hvis ikke man har et fast job, kan man ikke gå på barsel; så får man nemlig ingen barselsløn! Hun reflekterer meget over tingenes tilstand i hverdagssituationerne, hvilket er med til at løfte fortællingen. Sproget er meget enkelt og hurtigt læst.

Det er pt. marked for beretninger om at være gravid og hverdagslivet med små børn. I hvert fald udkommer bøgerne i en lind strøm. Denne lægger sig fint i slipstrømmen; personligt synes jeg, at Karin Heurlins bog: Hvornår er det min tur til at skrige?, 2011 er mere underholdende og bedre skrevet, men Engells bog har også underholdningsværdi.

En chick lit-lignende dagbogsberetning om livet som gravid, der er underholdende og letlæst for sin målgruppe.