Bøger / skønlitteratur / noveller

Mod solnedgangen


Beskrivelse


Samling af 10 noveller, der ofte tager afsæt i menneskesindets dystre, mørke, uhyggelige afkroge. Der leges med det syrede, det rå og det uventede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2014

af

af

Merete Trap

d. 7. nov. 2014

Råt, hjertegribende og syret. Sådan kan man beskrive Louise Kristensens novellesamling "Mod solnedgangen". 10 dystre noveller, som lugter lidt af undergrund på den fede måde.

10 noveller om det dystre i menneskesindet. I novellen "Idyl!" møder vi Pernille, der fortæller om sin selvudvikling, en fysisk og spirituel rejse. Hvordan hun har bevæget sig hen over fitness, til yoga, til raw food, for endelig at finde sin plads i Placenta Gruppen. En gruppe hvor man spiser frisk moderkage. I "Flammer bag poplerne" er vi til Sallys begravelse. Ivan er alfons, og nu hader luderne ham. Det mærker han tydeligt. Men hvorfor? Faktisk føler han at han skal likvideres snart. Pludselig befinder han sig i en situation, hvor han ser Sally have samleje med Døden. Døden opdager ham, og sender ham videre til Satan, der vil voldtage ham med sin flammende pik. Louise Kristensen har tidligere udgivet Syltede små skorpioner 2012.

De er rå og de river og provokerer, disse 10 dystre, uhyggelige men også underligt hjertelige noveller. Som læser forundres og forarges man, og ens nysgerrighed vækkes. En flot, men også smal udgivelse.

Novellerne minder lidt om nogle af de uhyggelige udgivelser fra forlaget Kandor, fx Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg.