Bøger / faglitteratur til børn / opskrifter

Læs og lav mad


Beskrivelse


Kogebog til børn med 50 læsevenlige opskrifter, der er inddelt efter sværhedsgrad og i kategorier som småretter, hovedretter og desserter. Med opgaver om madlavning og råvarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2016

af

af

Mette F. F Dyreborg

d. 7. dec. 2016

Få lyst til at læse og lave mad med denne bog, hvor du lærer at følge en opskrift ved hjælp af flotte billeder og tekst. For 8-13-årige.

Bogen træner både læsning og madlavning. Den indeholder 50 madopskrifter til børn, og opskrifterne og læsningen er inddelt i tre niveauer. Til hver madopskrift er der ligeledes illustrationer. Bagerst i bogen er der små opgaver, som knytter sig til madlavning, råvarer og varemærkning.

Bogen er rigtig flot illustreret med tegninger og den er interessant for dig, der skal begynde at lave mad. Opskrifterne kan læses og følges af børn i flere aldre, da både tegninger og tekst forklarer, hvordan maden laves.

Der findes ingen lignende bøger, der både har til formål at træne læsning og madlavning på samme tid, men 50 sjove madopskrifter for børn er ligeledes en bog med madopskrifter, hvor man gennem sjove opskrifter motiveres til at komme i gang i køkkenet.