Bøger / faglitteratur

Tilrettelæggelse af information : kommunikations- og kampagneplanlægning


Beskrivelse


Bogens fokus er den teori, metode og praksis, der er fælles for al strategisk kommunikation. Denne 4. udgave er stærkt fornyet. Med udgangspunkt i et back-to-basics-koncept er bogen ført a jour med dagens teknologiske muligheder. Bogen har 20 kapitler med nye øvelser, eksempler, illustrationer og "læs mere"-tekster samt et sidste kapitel med seks store cases. Den kommenterede, ajourførte litteraturliste og det omfattende indeks letter brugens brug. Bogen er skrevet til studerende ved de videregående medie- og kommunikationsuddannelser og til praktikere, der gerne vil have opfrisket det gode grundlag og de gode vaner for kampagneplanlægning.
Fastholde og forny. 4. udgave af Tilrettelæggelse af information – Kommunikations- og Kampagneplanlægning fastholder tankegang og tilgang fra 3. udgave. Begrebsapparatet er justeret og tilpasset den strategiske kommunikations ændrede vilkår. Bogens disposition og fremstilling er opdateret og fornyet. Alle eksempler, illustrationer, øvelser og cases er fornyede og ført frem til 2009-10. Tilbage til rødderne. Mange nye begreber og fænomener er kommet til efter 3. udgave fra 2006. Teorien er den samme, men anvendes på nye områder og på nye måder, da modtagernes adfærd er under stadig forandring. Medieudbuddet er stærkt ændret over de seneste fem år. Bogen er tilpasset ændringerne, men fastholder det grundlæggende kommunikationsperspektiv, der er afgørende for at forstå de nye ting, der sker. Kampagneteori. Bogen handler om den teori og de fremgangsmåder, der er fælles for al strategisk kommunikation. Uanset om vi kalder den helhedskommunikation, integreret kommunikation, virksomhedskommunikation, markedskommunikation, reklame, information, intern eller ekstern, kommerciel eller ikke-kommerciel, privat eller offentlig kommunikation. Strategisk kommunikation er anvendt teori. 4. udgave lægger betydelig vægt på den praktiske anvendelse af teorier og principper. De seks cases i kapitel 21, der anvendes gennem hele bogen, er aktuelle og bidrager med anvendelsen af strategisk kommunikation i et bredt udbud af kampagner, der anvender både nye og traditionelle medier og budskaber. Afsendervinkel kræver modtagerfokus. Bogen anskuer strategisk kommunikation fra afsenderens synsvinkel. Det er kun muligt med udgangspunkt i og forståelse af modtageren.

Anmeldelser (1)


Børsen

d. 13. aug. 2010

af

d. 13. aug. 2010