Bøger / faglitteratur / opskrifter

Tilbage til grøden : nemt, sundt og godt


Beskrivelse


Hvordan grød er ideelt til at indgå som en fast bestanddel af vores daglige kost.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2009

af

af

Per Månson

d. 24. nov. 2009

Både helsekost-freaks og folk, der måske af sundshedsmæssige eller økonomiske årsager vil genindføre den ugentlige grøddag, kan bruge bogen.

Forfatteren debuterer med denne titel fra eget forlag, der også er en massagevirksomhed, og som ifølge hjemmesiden har til formål at sprede glæde og velvære. Det kan man også med grød, der er sundt og nærende. Bogen er en lille nem anvendelig sag med lidt indledning om grød og de forskellige kornsorter. Hvert venstreopslag er et farvefoto, og der er virkelig brugt anstrengelser på at afveksle billederne af grød og korn. Grundlæggende er alle grødopskrifter stort set ens med hensyn til blandingsforhold og tilberedningstid, så det er variationerne med blandinger og tilbehør, der skal bære en opskriftsbog igennem. Det er hun sluppet godt af sted med, men grundopskrifterne kan findes i stort set alle kogebøger og skal blot tilsættes fantasi eller personlig smag.

Tidligere i 2009 kom Gitte Heidi Rasmussen: Spis godt - grød, der omfangs- og indholdsmæssigt minder meget om Tilbage til grøden.

En inspirerende lille bog om en niche, der dog er beskrevet i de fleste all-round-kogebøger.