Jeg har vænnet mig til

Mor var også

Nærmest hyklerisk

Omhyggeligt sminket kvinde

I tredive år

Verden er kompleks

Min hustru vil have en til

Han spørger

Når kærlighed forsvinder

Lever man blot for at

Jeg misunder de unge

Jeg kan tælle

Mere tålmod

Den lille pige foran mig

Det er kun ganske få ting

Da hun stod med min søn i armene

Foranderligt

Du har haft en hel del kvinder

Kun min kone har

Paradisæblernes blomstring

Den mand der vokser op med Drømmen om det røde værelse

Afdøde sover for altid i mørket

På din kridhvide hals

Første linje af et digt

Min allerførste kærlighed

Der har været de mørkeste tider

Der er et enkelt måltid

Elsker jeg hende måske ikke?

Tyndere

Ser kampen mellem Kina og Qatar

Det er ikke fordi der ikke er noget at skuffes over

At elske en anden

Som et knivstik

Tror du på mig hvis jeg siger at

Jeg har metoder der kan gøre hjertet vidt

At fikse en smart-ass er nemt

Når man digter bør man være forsigtig

Jeg kan også give den som ham der sluger enhver ydmygelse for at nå i mål

Han fortalte mig en hemmelighed

Stjerner blinker på himlen

Det sker at jeg pludselig savner syden

Tag en gås i din favn

Forsvundet i den grå by er

Hvis kvinderne nægtede at

Stille sagde kvinden bag min ryg

Knapt han jeg sat an

Far

Det er himlens bh

Sommerfuglen flyver fra sin puppe

En dag

Frem fra jorden

To mænd går på volden, bag dem gule papirpenge der langsomt

Farfar, du er søn af krig og kaos

Gud opfandt 10000 positurer til skøger

En kvindes vuggende hofter passerer forbi

Skuer bagud hvide skyer lukker

Sandhed forvandles til grave

Efterårs plovskær lyser som sne

Vi skider

Tiggerske

By af aske

I hver en bygning sidder en pige og spiller klaver

Nat i Hualien

Gå ud gennem tågen

Langsomtløbende haremor

Katedral

Nogle følelser klækkes kun langsomt

Gennemtrænge

Fuldmånenat

Dengang ved Heihe

Skabelsesberetning

Havet