Et fragment af en bymur der er revet ned

Illusionen kommer til syne i forskellige billeder

Jeg går ud af døren med løftet pande

De gamle dage kommer atter til syne

Ensomheden er trængt helt ind i knoglemarven

De blå og brune afgudsbilleder

Jeg er grim

Spædbarnets gråd

En sorg i et helt århundrede

Forårets orkester begynder at spille

Sikke en absurd historie

Ud fra vores anvisninger

I naturens gang

Det landskab, der blev tegnet om

Vores monumentale skikkelser

Hør!Denne tordens samklang

Hvem kan udlægge sjælens historie?

Jeg er jaget vildt og bliver drevet omkring

Med en enorm foragt

På stranden ved det sorte hav

I metroen er toget allerede kørt

Poesiens falske metrum

I en fantasiens rus

Røgen fra køkkenskorstenen fordømmer uden tøven mine blikke

Et mindre angreb

I støvet og mudderet svinger pendulet mellem liv og død

En nyvasket loyalitet hængt til tørre på torvet

I drømmeverdenen skinner morgensolen

Jeg tager det ene skridt efter det andet i en besværlig og farlig retning

Forårets sne smelter på min pande

Langt væk fra menneskemængden

At vågne omkring midnat

Tidens festmåltid er ovre

Susende lyde om natten

Nogle ynglinge som ved et tilfælde får succes

Jeg er historiens eneboer

Nattens sang er en ukendt sang

En chance som man har fået om natten

Vinden blæser på ben og knogler

Min vejrtrækning lyder som plasken

Mursten ved puden om aftenen

Er det mon ikke sådan

En melodi, der er oppe i tiden

Jeg venter på at komme ind i nattens rige

Jeg venter på en mursten i arbejdsværelset

Et tusind af dem med et venligt udseende

Foråret ringer i mit hoved

Jeg er dækket til af skyer

De grædende snefnug spreder hurtigt smitten til jorden

I nattens lys dejser solskinnet beruset omkuld

På bunden af alle lidelserne

Sygdommene kommer dumpende

Jeg drukner i årstidens mudderhul

En afsindig menneskemængde svæver i luften

Min vilde fantasi trænger igennem

Marken ligger brak

Begæret er ved at gå i opløsning

Det farveløse 1989

Når søvnen muntert rækker ud efter mig

De flyvende bøger danner en bueformet rute

Jeg er tidens blinde medløber

Jeg går ud af døren med løftet pande

Søvnighedens sødme slår mig omkuld

En lille fantasi om at sjælen flyver op i himlen