Rejsen hjem

3. og sidste del af den gode børnebogsserie Rejsen til vildmarken (98/35) fortæller om, hvordan familien først ét år efter moderens død kommer af sted. Handlingen fortælles gennem den 13-årige Mem, og det er hendes tanker, overvejelser og bekymringer, der gør handlingen intens. Familien gør holdt i byen Rome, hvor faderen tager arbejde som kanalarbejdere i forbindelse med bygningen af Eriekanalen. Mem skal passe sin 7-årige lillebror og 2-årige søster, mens de er indlogeret hos krokonen Maude. Her opdager Mem faderens manglende vilje til at rejse videre og til at tage sig af dem. Derfor tager Mem selv sine søskende med videre, men da hun får sin menses, tror hun, at hun skal dø. Hun opgiver hjemturen, og det lykkes hende at få besked tilbage til Rome. Maude henter dem og overtager til sidst den videre opdragelse af dem. Bogen kan godt læses selvstændigt, selvom udbyttet bliver forøget ved læsning af alle 3 bind. Bogen er særdeles velskrevet med fine personskildringer og troværdige miljøbeskrivelser. Bag i bogen oplyser forfatteren, at fortællingen er baseret på grundig research. Det er en fin roman om det barske nybyggerliv i 1800-tallets USA, som fint kan selvlæses af gode læsere fra 4. klasse.

Læs hele vurderingen

Roman for børn fra ca. 11 år. Selvstændig fortsættelse af Rejsen til vildmarken, 1998, og Iskold sommer i vildmarken, 1999. Året er 1817, og Remembrance er tretten år. Det er et år siden, hendes mor døde, og familien indleder endelig rejsen hjem til Connecticut. Det går imidlertid slet ikke, som Remembrance kaldet Mem og hendes søskende, Joshua på seks år og Lily på et år, regner med. Familien når til byen Rome, netop som byggeriet af Eriekanalen starter. Det er for fristende for Mems far. Han må være med. Faderen får arbejde ved kanalen, og indkvarterer Mem og hendes søskende på en kro, der ejes af den skrappe Maude. Mem er fortvivlet. Hele dagen må hun passe sine søskende, og om aftenen skal hun arbejde i kroens køkken. Da Mem indser, at hendes far ikke har planer om nogen hjemrejse, beslutter hun selv at rejse hjem sammen med sin søskende. De må gå hjem. Børnene begiver sig ud på en begivenhedsrig tur. Efter mange strabadser indser Mem, at de må opgive projektet, men netop da bliver de hentet af den handlekraftige Maude, og alt ender godt. Som forgængerne er det en særdeles velskrevet og vedkommende bog. Den ejer ikke helt den stærke intensitet som Iskold sommer i vildmarken, men læseren får nogle fine person- og miljøskildringer. En god afrunding af en velskrevet og vedkommende serie.

Læs hele vurderingen