Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skygger over Stoney Creek


Beskrivelse


Sarah på 15 år starter en skole i Stoney Creek, Kentucky, for både drenge og piger. Byen plages af tyverier, og to personer fra fjendens lejr pågribes. Skolen udsættes for andre farer i form af ildebrand og indianernes angreb. Men Sarah giver ikke op. Historien foregår under uafhængighedskrigen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ole Laursen

2007

Kan anvendes som de øvrige tre bøger i serien, dvs. til hovedsageligt piger fra ca. 11 år.

Fjerde og afsluttende bind i serien om pigen Sarah, som nu er blevet 15 år. Bogen kan læses uafhængigt af de øvrige i serien, men det er en fordel at have læst forord og efterord til de tidligere bøger for at forstå de historiske rammer i 1700 tallets Amerika. Egnen hjemsøges af tyve, som stjæler tøj og mad. En lille pige gribes på fersk gerning, mens hendes bror såres af skud fra Sarahs far. Samtidig starter Sarah en skole i den lille by både for drenge og piger. Skolen udsættes for både brand og angreb fra indianerne. Der er igen tale om en spændende, troværdig og velfortalt historie.

De mest prominente bøger om nybyggere i USA er naturligvis Laura-bøgerne af Ingalls Wilder. Af andre gode bøger indenfor genren kan nævnes serien om Mem af Mary Jane Auch, som begynder med Rejsen til vildmarken, 1998. Nærværende serie adskiller sig ved at have større fokus på kristne aspekter. Bl.a. hører vi i Skygger over Stoney Creek en del om prædikanten Jeremy Justice.

Et godt sidste bind i en god serie. Kan sagtens anbefales til yndere af bøger om nybyggere i USA.



Informationer og udgaver