Bøger / faglitteratur

Profession: filippiner : kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier


Beskrivelse


Beretninger om fire kvinder, der i 1973 var blandt de første af mere end 10.000 filippinere, der er kommet til Danmark som gæstearbejdere. Det er også historien om de filippinske migrantarbejderes baggrund, indbyrdes forhold og relationer til den danske fagbevægelse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2013

af

af

Anny Skov Madsen

d. 14. mar. 2013

Bogen indeholder personlige beretninger og en beskrivelse af samfundsudviklingen set i lyset af globaliseringen. Den henvender sig til meningsdannere, den kan anvendes til opgaveskrivning på gymnasieniveau, og den kan læses af alle, der interesserer sig for menneskers vilje til at tilpasse sig.

I 1973 kom 49 filippinske kvinder til Danmark for at arbejde som stuepiger på Hotel Scandinavia i København. De blev kendt som "The 49'ers", og deres erfaringer og netværk fik stor betydning også for de følgende generationer. Bogen følger fire af kvindernes liv op til i dag, idet den også inddrager det land, de forhold og vilkår, de kom fra. Siden 2005 er der kommet over 10.000 filippinere til Danmark primært for at arbejde som au pairs. De er på helt andre og dårligere vilkår. Men de er en del af en global tendens om care drain, dvs mennesker fra syd, der drager til nord for at gøre rent og passe børn. Der er tillige et afsnit om migration, arbejdsmarkedsforhold og tendenserne i det globale. N. Trige Andersen er journalist ved Information.

H. Stenum har skrevet Au pair i Danmark, 2008. K. Hundevadts Færdigt arbejde!, 2004, er om økonomien i det globale.

En mangesidet og velbeskrevet bog, som analyserer migration og globalisering set ud fra filippinske kvinders arbejde i Danmark. Den sætter hele au pair-begrebet og debatten i perspektiv. Den er for alle, der har interesse for samfundsudviklingen. Ikke mindst de personlige historier giver en særlig indsigt i vilkårene.


Weekendavisen

d. 27. mar. 2013

af

af

Anne Knudsen

d. 27. mar. 2013