Bøger / skønlitteratur / roman

Privatlivets fred


Beskrivelse


Forfatteren bliver veninde med kvinden X og fascineres af hendes historie. Hun beslutter at skrive en autofiktiv bog med udgangspunkt i venindens oplevelser. For læsere af nyere nordisk litteratur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Merete Trap

d. 18. nov. 2022

Forfatteren bliver veninde med kvinden X og fascineres af hendes historie. Hun beslutter at skrive en autofiktiv bog med udgangspunkt i venindens oplevelser. For læsere af nyere nordisk litteratur.

Den kvindelige forfatter vågner på sygehuset. Noget uklart er sket, men et selvmordsforsøg antydes. I tilbageblik hører vi om hendes møde med den fascinerende kvinde X, om deres stormfulde venskab og om tankerne om en roman, inspireret af X og hendes historie. Først er X begejstret, men som skriveprocessen skrider frem, ændrer hun mening. Nu skal bogen stoppes for enhver pris. Er det dét, som driver forfatteren mod noget, der ligner et selvmordsforsøg?.

Hvem ejer en fortælling, når den først har fundet sit eget liv? Er det forfatteren, læseren eller en helt tredje? Dette er en stærk kommentar til debatten om autofiktionens rolle i litteraturen, men også en fortælling om at være forfatter og om at skrive autofiktion. Om hvordan en skriveproces kan påvirke både forfatteren selv, men også familie, mand og børn. En yderst velskrevet roman om forholdet mellem privatliv og litteratur og noget så særligt som fiktion om autofiktion.

Forfatteren trækker en del referencer til Karl Ove Knausgårds "Min kamp". Derudover kan nævnes Rachel Cusks Det andet sted, som også omhandler dynamikken i et kunstnerhjem.