Bøger / skønlitteratur / roman

Det amerikanske datingeksperiment


Beskrivelse


Rosie har sagt sit velbetalte job op for at skrive kærlighedsromaner og loftet i hendes lejlighed er faldet ned. Intet vil lykkes for hende, men hun kan bo i sin venindes lejlighed. Men så flytter venindens lækre, spanske fætter, Lucas, også ind. Sød romantisk kærlighedsroman for især yngre voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. nov. 2022

Rosie har sagt sit velbetalte job op for at skrive kærlighedsromaner og loftet i hendes lejlighed er faldet ned. Intet vil lykkes for hende, men hun kan bo i sin venindes lejlighed. Men så flytter venindens lækre, spanske fætter, Lucas, også ind. Sød romantisk kærlighedsroman for især yngre voksne.

Rosie elsker sin bedste veninde, Lina, som nu er på bryllupsrejse. Derfor kan der vel ikke ske noget ved, at hun rykker ind i Linas lejlighed, nu hvor loftet er faldet ned i Rosies egen? Men Lina har glemt at fortælle, at hendes spanske fætter, Lucas, har fået lov til at bo i lejligheden. Lucas er rejst fra familien i Spanien for at komme sig oven på den voldsom ulykke, der har givet ham ar på både krop og sjæl. Alligevel forsøger han at støtte Rosie, som har svært ved at tro nok på kærligheden til at skrive en kærlighedsroman. Rosie har faktisk ikke særligt gode erfaringer med mænd, så Lucas tilbyder at tage hende på en række dates. Kun for eksperimentets skyld, naturligvis.

Rosie og Lucas' kærlighedsaffære kan nærmest ikke blive mere romantisk. Det er både sødt, velskrevet og svar på enhver kvindes drømmedates. Forfatteren har skrevet romanen på læsernes efterspørgsel af en efterfølger til Den spanske kærlighedsaffære, men man kan sagtens følge med uden at have læst den først.

Læs også den danske, men langt mindre romantiske, #DateMigNu af Patricia Jimènez.