Bøger / skønlitteratur / roman

Jul i krinoline


Beskrivelse


Da den unge, fattige Lovisa skal hjælpe til ved baron von Drevers julebal, går der ikke længe, før gnister flyver mellem hende og baronen. Men kan forholdet blomstre på trods af baronens omdømme - og Lovisas hemmelighed? For alle, der kan lide feel good-juleromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Stine Liberty Skovgaard

d. 18. nov. 2022

Da den unge, fattige Lovisa skal hjælpe til ved baron von Drevers julebal, går der ikke længe, før gnister flyver mellem hende og baronen. Men kan forholdet blomstre på trods af baronens omdømme - og Lovisas hemmelighed? For alle, der kan lide feel good-juleromaner.

Lovisa er en ung, driftig kvinde fra fattige kår, som bærer på en dyb hemmelighed. Da Lovisa får til opgave at hjælpe til ved baron von Drevers julebal, falder hun for den plagede, men dragende baron, og følelserne er gengældt. Men baronen har et blakket omdømme og sine egne hemmeligheder. Både menneskelige og overjordiske kræfter truer med at så splid mellem de to elskende, men kan deres kærlighed spire på trods?.

Bogen er sød, letlæst og ligetil. Karaktererne er relaterbare, og deres hemmeligheder er overraskende. Den efterligner stilen fra slutningen af 1800-tallet, men blander den med en moderne tilgang til fx homoseksualitet og sex. Bogen er altså ikke helt historisk korrekt, men anskues med nutidige briller. Det er første selvstændige bind i "Ulltuna-suiten".

I sin 1800-tals stil minder den om forfattere som Georgette Heyer og Jane Austen. Kombinationen med det erotiske minder om Julia Quinn og Lisa Kleypas. Er man til romantiske bøger med et juletema, er Jenny Colgan et godt bud.