Bøger / faglitteratur til børn

Oversvømmelse!


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2001

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 13. sep. 2001

En ny serie Natur katastrofer har set dagens lys. Denne bog i serien fortæller om oversvømmelser. I samme serie udkommer samtidig Orkan!. Bogen kommer ind på årsager til oversvømmelse, kan man gøre noget for at forhindre det og findes der nyttige oversvømmelser? Bogen er delt op i tretten korte kapitler og fortæller på en overskuelig måde om forholdene. Bogen kommer ind på skybrud, katastrofer, dæmninger, havbølger, stormfloder, kystbeskyttelse, drivhuseffekten m.m. De enkelte afsnit er opbygget omkring en brødtekst, der illustreres af hhv. fotos, tegninger og oversigtskort, der giver et varieret layout. I de senere år er udgivet en række titler om oversvømmelse, f.eks. Oversvømmelse af Paul Bennett 1999 og Oversvømmelse af Emma Durham 1999. Bøgerne minder i layout, opsætning og sværhedsgrad meget om hinanden, men nærværende bog er alligevel nok lidt lettere at gå til, fordi der er ordopdeling ved nogle af de svære ord. En bog til opgaver og nysgerrige sjæle fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2001

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 13. sep. 2001

Oversvømmelse! danner sammen med Orkan! de to første bind i den nye serie Natur katastrofer. Bogen fortæller om natur- og menneskeskabte årsager til oversvømmelser og følgerne deraf, samt ser på hvad vi som samfund og enkeltindivid kan gøre for at reducere problemerne. Bogen indeholder mange relevante detaljer og facts samt historiske og aktuelle eksempler fra hele verden inklusive Danmark. Det fagligt svære stof er skrevet i et letforståeligt sprog, hvor ukendte og svære ord forklares første gang de præsenteres i teksten. Billedmaterialet er godt med mange flotte og spændende billeder fra forskellige oversvømmelser. Derudover er der mange overskuelige og letforståelige illustrationer, som øger den faglige forståelse meget. Bogen henvender sig mest til de ældste klassetrin, hvor den kan bruges i selve undervisningen eller i forbindelse med skriftlige opgaver. Oversvømmelse! kommer flot hele vejen rundt om et emne, som der ikke findes mange andre bøger for unge om. Men den adskiller sig ikke meget fra tidligere bøger om emnet, bortset fra nogle mere aktuelle eksempler på oversvømmelser fra hele verden.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 1 (2002)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 55, nr. 1 (2002)