Os, som solen skinner på

Ungdomsbog om at føle sig splittet mellem to kulturer, der kan læses fra 13 år. Den kan bruges til både frilæsning og emnearbejde. Forsiden er fin med et alvorligt halvt ansigt og titlen i gul, fin skrift.

Forfatteren debuterede i 2003 med ungdomsromanen Ud af stedet og har siden bl.a. udgivet romaner, noveller samt billedbøger. Sara tænker hver eneste dag på sin far og sin søster, som hun og moren efterlod i Iran, da hun var 8. Faren blev dræbt af militsen, men Sara har aldrig fundet ud af, hvad der skete med lillesøsteren. Moren vil ikke tale om tiden i Iran, og Sara føler det som om, alt der har med Iran at gøre er forkert - dvs. altså også halvdelen af hende selv. Hun møder flygtningedrengen Rafiq og føler en umiddelbar samhørighed. Han fortæller om en pige i lejren, der kunne være hendes søster. Det er det dog ikke, men da hun fortæller sin mor om oplevelsen med pigen, åbner moren op og fortæller om, hvad der virkelig skete med søsteren i Iran. Fordi moren har holdt noget hemmeligt for Sara, løsner morens ærlighed op for noget i Sara, og Sara behøver ikke længere savne sin mor. Sproget er flydende og virker naturligt, hvilket gør, at historien virker nem at læse.

Historien minder mig om Morten Dürrs serie om nye danskere, der dog er til en yngre målgruppe.

En stor historie på kun lidt over 100 sider. En vigtig fortælling om ikke at høre rigtig til nogen steder, der både kan bruges til de unge 2.- 3.- og 4. generationsindvandrere og til unge, der er identitetssøgende generelt.

Læs hele vurderingen