Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Du er noget særligt


Beskrivelse


16-årige Mettes liv befinder sig i en tilstand af kaos og forandring. Moderen er på nervesanatorium. Forældrenes ægteskab knager og bedsteveninden og kæresten er langt væk på efterskole.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 1997

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 17. nov. 1997

Denne letlæste ungdomsbog om Mette, der går i 10. klasse, vil utrolig meget. Med tydelige budskaber beskæftiger den sig med væsentlige problemstillinger for unge, men der er næsten for mange problemer, kriser og opgør at skulle holde styr på for en ung læser: forelskelse, faderens alkoholmisbrug, moderens depressioner, skæbnetro, politisk engagement - for blot at nævne nogle. Bogen pointerer, at det er vigtigt at tro på sig selv, og stort set alle bogens personer gennemgår en personlig udvikling. Et af hovedtemaerne er Mettes forhold til moderen, der er depressiv og kommer i behandling. I et fællesskab med lidt ældre kammerater får Mette større selvtillid og selvværd. Hun får mod til selv at tage afgørende beslutninger. Mange unge vil finde bogen realistisk i sin beskrivelse af kendte situationer, de kan relatere til. Der er troværdig dialog i den langsomt fremadskridende handling, hvilket virker som en kvalitet i sig selv. Fra 14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 1997

af

af

Irene Aagaard

d. 17. nov. 1997

Ann Mari Urwald har skrevet en række letlæsningsbøger samt et par andre bøger for unge med temaet piger/pubertet. 16 årige Mette er midt i den sårbare alder på grænsen mellem barn og voksen, da hun bliver kastet ud i en krise på grund af familieproblemer. Trygheden i den lille middelklassefamilie krakelerer, da Mettes mor kommer på nervesanatorium. Forældrenes ægteskab knager, lillebroderen er sendt væk for at bo hos en moster og bedsteveninden Line, og kæresten Asger er taget på efterskole. Mette har svært ved at tackle de mange forandringer, der sker for hende både på det ydre og indre plan, men en forstående kvindelig nabo hjælper Mette og drager hende ind i et kreativt, kvindeligt kunstnermiljø. Mettes kaotiske følelser i forhold til forældre, skole og kæreste er udmærket beskrevet, mens andre af personerne omkring Mette er skildret knap så troværdigt. Historien er skrevet i et enkelt og flydende sprog. Dialogen kan dog af og til virke noget konstrueret. En ungdomsbog om at vokse og forandres og finde sin identitet for især piger fra 13 år.


Aktuelt

d. 16. dec. 1997

af

af

Steffen Larsen

d. 16. dec. 1997