Bøger / faglitteratur

Modernitet eller åndsdannelse? : engelsk i skole og samfund 1800-1935


Beskrivelse


Diskussion af hvordan Danmark efter 1864 navigerede mellem de europæiske stater og kulturer, og kun med forbehold valgte England som mønster, samt baggrunden for at engelsk med skolereformen i 1903 gik fra at være et marginaliseret valgfag til at blive et hovedfag i det danske gymnasium.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2003

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 8. okt. 2003

Mange er i dag bekymrede over den tiltagende angloficering af det danske sprog. Det er imidlertid ikke længe siden at engelsk blev anset for at være et åndløst handelssprog uden kulturel og dannelsesmæssig værdi. 100 år efter at det nysproglige gymnasium blev indført har Jens Rahbek Rasmussen udgivet et essay i to dele. I første del "Småstatsidentitet og modbilleder" får man et indtryk af det politiske syn på den engelske kultur i Danmark i forrige århundrede. Man tog afstand fra den engelske imperietanke og følte sig mere eet med Tyskland. Selv efter 1864 var det tysk sprog og kultur der dominerede. Det afgørende skred til engelsk fordel kom først med nazisternes magtovertagelse. Essayets anden del "Engelsk fra handelssprog til gymnasiefag" undersøger de argumenter der var for at holde engelsk ude som fag, og hvilke argumenter der endelig fik faget anerkendt i 1903. Skolereformen brød med de klassiske sprogs dominans og indførte under mange betænkeligheder gymnasiets tre grene. Faget engelsk bliver langsomt et centralt fag i gymnasieskolen efter at have haft en marginal plads. For underviseren er det interessant og overraskende - omend noget tungt - at læse essayet.