Bøger / skønlitteratur / roman

Mit navn er Rød


Beskrivelse


Opklaringen af mordene på et par miniaturemalere i Istanbul i slutningen af 1500-tallet afslører konflikten mellem det traditionelle islamiske og det sækulariserede vestlige livssyn både inden for malerkunsten og i hele verdensopfattelsen.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2002

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 4. juli 2002

Orhan Pamuks femte bog på dansk handler om opklaringen af mordene på et par miniaturemalere i Istanbul i slutningen af 1500 tallet. Malerne var engageret i skabelsen af et meget kontroversielt værk for sultanen, som da også beordrer mordene opklaret indenfor tre dage, ellers vil han søge gåden løst ved simpel tortur af de mistænkte. Sagen udspringer i brydningen mellem traditionel osmannisk og (moderne) vestlig maletradition, men det er hverken kriminalroman eller kunsthistorie, der er Pamuks mål. De faglige diskussioner mellem malerne afslører nemlig en dybere konflikt mellem forskellige verdensopfattelser. En konflikt der stadig er påtrængende i diskussionerne mellem traditionelt islamisk og vestligt sækulariseret livssyn. De forskellige synsvinkler understreges af formen, hvor Pamuk lader de enkelte kapitler fortælle af forskellige stemmer. Ikke bare mennesker (levende som døde), men også dyr, satan og engle taler. Ja, selv farven rød giver sit besyv med. Den anderledes komposition og det fremmede miljø til trods, er det ikke en vanskelig bog at gå til. Tværtimod venter der enhver, der ofrer den tid det tager at følge Pamuks sindigt fremskridende fortælling, en rigtigt stor læseoplevelse.


Information

d. 22. aug. 2002

af

af

Henning Goldbæk

d. 22. aug. 2002


Kristeligt dagblad

d. 22. aug. 2002

af

af

Ove Christensen

d. 22. aug. 2002


Jyllands-posten

d. 22. aug. 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 22. aug. 2002


Berlingske tidende

d. 28. aug. 2002

af

af

Isabella Miehe-Renard

d. 28. aug. 2002


Politiken

d. 22. aug. 2002

af

af

Niels Barfoed

d. 22. aug. 2002


Standart

Årg. 16, nr. 4 (2002)

af

af

Anders Christian Boe

Årg. 16, nr. 4 (2002)


Weekendavisen

d. 23. aug. 2002

af

af

Lars Bonnevie

d. 23. aug. 2002