Bøger / faglitteratur / kogebøger

Madmad


Beskrivelse


Grundkøkken med opskrifter på simple og smagfulde retter der kan tilberedes med få ingredienser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2009

af

af

Birgit Sloth

d. 1. okt. 2009

Samlet udgave af Mad (sort udgave) og Mad (hvid udgave) fra 2002 og 2003, hvor formatet er blevet fordoblet. Opskrifter og fotografier er uændret, men de er mere overskuelige og præsenterer sig bedre. De små bøger har haft nogen efterspørgsel, uden at den dog har være overvældende. Det vil den nye udgave ikke ændre.

Forfatteren er kendt for sin kreative tilgang til madlavning, og det ses i disse opskrifter, der er upræcise og kortfattede. Der er heller ikke nogen systematik i bogen. Opskrifterne kommer i helt tilfældig rækkefølge, hvad der giver indtryk af, at forfatteren videregiver sin samling af yndlingsopskrifter, efterhånden som de er kommet til. Der er et ret detaljeret register, der dog har enkelte fejl i sidehenvisningerne. Forfatteren gør meget ud af at skabe køkkenflow, og der er derfor nyttige oplysninger ved hver opskrift om opbevaring, variationsmulighed og mulighed for anvendelse af rester. Der angives endvidere næringsindhold ved alle opskrifter, og i bogens anden halvdel, der stammer fra hvid udgave, også hvilken blodtype forfatteren mener, at maden er bedst for.

Henrik Boserup har i år fået udgivet Grill, der fastholder princippet om enkel mad. Hans tilgang til madlavningen ses også hos Jamie Oliver og Den Skaldede Kok.

En flot inspirerende kogebog for den erfarne og eksperimentsøgende madlaver. Bogen er et samlet og forstørret optryk af to tidligere kogebøger, og en udskiftning er ikke nødvendig.