Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kogedagbog : mad til en uge ad gangen året rundt


Beskrivelse


Forslag til en madplan for middagsretter uge for uge, indeholdende mange grøntsager, to kødløse dage samt mindst en fiskedag om ugen. Med ugentlige indkøbslister.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2003

af

af

Lone Krøgh

d. 4. nov. 2003

Denne lille tykke kogebog med spiralryg indeholder forslag til aftensmad uge for uge, et helt år igennem. Der er mange oplagte fordele ved at lave en madplan: En mere varieret kost, ingen panikløsninger i sidste øjeblik og alt andet lige en bedre udnyttelse af råvarerne. De madplaner, der præsenteres i denne kogebog, er, hvad man kan kalde almindelig dansk mad; ikke specielt fedtfattigt eller avanceret. Der er tilstræbt én fiskedag og én kødløs dag i hver uge, og de resterende fem ugedage serveres diverse variationer over velkendte danske retter eller verdensmad på dansk. Bogen er helt uden illustrationer, og den er henvendt til folk, der er vant til at stå i et køkken. Ikke fordi opskrifterne er komplicerede, men fordi det er underforstået, at man ved, hvordan diverse madvarer håndteres og tilberedes. Opskrifterne er beregnet på en familie med to voksne og to mindre børn, og i et vist omfang bruges der nemme løsninger som f.eks. pulversauce eller færdigkøbt kærnemælkskoldskål og burgerboller. Indkøbsliste for hver uge og desværre intet register. Konceptet bag denne kogebog er fint, men jeg synes ikke, den er særlig inspirerende hverken udstyrsmæssigt eller mht. til opskrifter. Hvem forfatteren egentlig er, fremgår ikke nogetsteds af bogen.


Kristeligt dagblad

d. 29. nov. 2003

af

af

Helene Moe

d. 29. nov. 2003