Bøger / skønlitteratur / roman

Kinaskak


Beskrivelse


På sit dødsleje fortæller Birgitte sønnen Troels, at hans søster, der døde som ung, stadig lever, og hun beder ham finde hende. Han får barndomsvennen Daniel til at hjælpe og en rejse 20 år tilbage i tiden begynder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2011

af

af

Rikke Bruun

d. 31. maj 2011

Bogen henvender sig først og fremmest til læsere af hverdagsskildringer med et element af mystik. Bogen er ikke nogen krimi eller spændingsroman som sådan på trods af, at bogens hovedtema er opklaringen af et gammelt mysterium.

På sit dødsleje fortæller Birgitte sønnen Troels, at den søster, der forsvandt som ung, ikke er død, og hun beder ham finde hende og bede om tilgivelse. Troels henvender sig til sin barndomsven Daniel, som påtager sig opgaven med at finde søsteren Kirsten. Bogens egentlige hovedperson Daniel er fraskilt og har datteren Patricia på 12 år. Det er ikke helt nemt at finde frem til hvad der rent faktisk skete med Kirsten den dag hun forsvandt fra færgen mellem Rødby og Puttgarden, men langsomt trævles historien op. Mest fylder dog fortællingen om Daniels liv med job i et ministerium, kæresteforhold, datteren og vennen Nikolaj. Bogen er forfatterens debut.

Ligesom Grethe Gylling Møllebæks roman Lydløse skrig, 2011, vil Kinaskak for meget og er for detaljeret. Der findes mange andre danske hverdagsskildringer af forfattere som Ida Jessen og Lisbet Brun.

En til tider lidt for lang men indimellem humoristisk hverdagsskildring om en mands liv med mange forviklinger. Mysteriet om vennens søster er en smule forudsigeligt, men er ellers spændende nok.