Bøger / faglitteratur / kogebøger

Jordens bedste kogebog


Beskrivelse


Klimakogebog bygget op efter 80/20-princippet med grønt og kød. Der fokuseres på årstidens grøntsager og lokale råvarer. For alle, der gerne vil leve klimavenligt og have mere grønt ind i deres mad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2020

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 30. nov. 2020

Klimakogebog bygget op efter 80/20-princippet med grønt og kød. Der fokuseres på årstidens grøntsager og lokale råvarer. For alle, der gerne vil leve klimavenligt og have mere grønt ind i deres mad.

En planetar er en person, der bl.a. ser sig selv som en del af jordens kredsløb. Det afspejler sig i de klimavenlige retter, hvor 80% består af grøntsager og 20% af kød. Indholdsfortegnelsen er et dobbeltopslag. De indledende afsnit har info om klima, dyrkning af maden lokalt samt at spise efter årstiderne. Der er også en side med en planetars hverdag samt et forslag til en ugeplan. Selve opskrifterne er opdelt efter: Grønt med grønt, Grønt med fisk og Grønt med kød. Opskrifterne er traditionelt sat op med opskriften på den ene side og foto af det færdige resultat på modsatte side. Der er klimaråd undervejs i bogen. Bagest i bogen er et alfabetisk register. Forsiden er et kort over jorden, bogen er grøn og billederne af retterne er primært holdt i grønne/brune jordfarver. Bogen er fra Aarstiderne.

Indbydende og inspirerende klimakogebog. Opskrifterne er enkle og ingredienserne velkendte og fås i velassorterede supermarkeder.

Af nyere klimakogebøger findes der bl.a. KlimakogebogenKlimamad og Klimamad. Denne minder mest om sidstnævnteAf nyere klimakogebøger findes der bl.a. Klimakogebogen og . Denne minder mest om sidstnævnte.