Ild og tal

Morten Søndergårds anden digtsamling, (debut: Sahara i mine hænder, (1992), fremtræder som en gennemkomponeret helhed, der har modsætningen, eller rettere det kontrapunktiske som sit princip.På den ene side ilden, det kaotiske, uafgrænsede, og på den anden side tallet, det afgrænsede og logisk ordnede. Digtene arbejder med disse begreber ud fra en opfattelse af at de ikke eruforenelige størrelser, men tværtimod er hinandens forudsætning med jeget balancerende i selve skæringspunktet som 'den utydelige grænse/ mellem kaos og orden.' Bortset fra samlingens lange,afsluttende og opsummerende tekst, 'Solturbinen', varieres temaet i korte, centrallyriske digte, der aldrig har karakter af generelle og abstrakte udsagn, men udspringer af det konkrete og sansede.Fælles er en eksistentiel spørgen eller undren, og et forsøg på igen og igen at hengive sig til det uforudsigelige, det overflødige, og 'Alt Det Som Er Tilovers.' Der er i MS digte en stor ogsjælden intensitet. Trods dereslavmælte og søgende karakter er de båret af en sikker fornemmelse for sproglig musikalitet og præcision, der i fuldt omfang indfrier de forventninger somdebutsamlingen gav grundlag for.

Læs hele vurderingen