Målgruppen for denne roman er læsere af "den gode historie". Den rækker ud over klicheen "dameroman". Bogen henvender sig i lige så høj grad til de mænd, der måske lidt rådvilde spørger efter noget at tage med på næste ferie, som til deres koner, der ikke vil læse flere Pilcher, Binchy eller Steel.

Forfatteren kender vi fra Brudeskibet fra 2006, der fandt mange læsere. Denne fører på samme måde sin læser ind i en ny verden. Historien foregår fire timers kørsel fra Sydney på en kyststrækning, hvor hvalerne passerer, og hvor turisterne bliver sejlet ud for at se og fotografere. Det handler om balancen mellem udvikling af turistindustrien og bevarelse af naturens værdier. Et byggekonsortium har kig på stedet og engelske Mike rejser ud for at researche. Han møder her 75-årige Kathleen, der driver et forfaldent lille hotel. Hun har sin niece Liza og dennes 11-årige datter boende, og de to er hovedårsagen til at Mike indfanges af stedets magi. Det er en spændende handling, der tager flere uventede drejninger undervejs. Den spiller på et bredt register: her er fine natur- og personskildringer, her er dramatik og her er indtagende kærlighedshistorier.

Ved læsningen blev jeg mindet lidt om Kristin Hannah, og derefter faldt tanken på Rosie Thomas. Naturdrama, spænding og lovestory er fint vævet sammen.

God og velfortalt underholdning hvor plottet holder vand hele vejen. Og så lærer man faktisk ikke så lidt om hvalernes vandring og om betingelserne på havet.

Sæt dig behagelig til rette og nyd denne dejlige engelske kærlighedsroman, som udover at fortælle en god historie faktisk også har et budskab. "Der må være en måde, tænkte jeg, at få de to modsatrette...