Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heksen uden navn : forbandelsen der kiksede


Beskrivelse


Fantasy. Heksen uden navn drager ud for at hævne mordet på sin læremester. Undervejs får hun følgeskab af den leddelte trold Grum, den magiske kost Penelope og den blodtørstige and Skræp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2008

af

af

Martin W Hansen

d. 15. apr. 2008

Fantasy-folket (især pigerne) fra omkring 14 år, vil elske denne sjove fortælling.

Det er forfatterens første bog på dansk, og det er på tide han bliver oversat, for han har en meget morsom skrivestil. Han skriver i en genre, der kan betegnes "humoristisk fantasy", som ligger mellem forfattere som David Eddings og Terry Pratchett. Han fortæller her historien om den navnløse heks (ingen har rigtigt taget sig sammen til at give hende et), hvis lærer udi heksekunst bliver myrdet og så foreskriver traditionen jo, at man er nødt til at drage på færd, for at hævne mordet. Det er naturligvis en klassisk dannelsesrejse, der herefter er tale om, men den er fortalt med en humor og fantasi, så man kun kan overgive sig. Hen imod slutningen bliver historien dog en lille smule ... saftig, og det er grunden til den forholdsvis høje aldersgrænse på 14 år. Forsiden er nogenlunde, efter min mening er den originale bedre, men den nuværende taler nok også mere til den ældre del af fantasy-læserne Bagsideteksten er dog virkelig god og indbydende.

Humoren i bogen ligger på samme høje niveau som Terry Pratchetts Wyrd sisters (1991), men den er dog ikke oversat til dansk.

En rigtig god bog i fantasy-genren, som mest vil appellere til de unge eller voksne læsere.



Informationer og udgaver