Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

Gabriels fjer


Beskrivelse


Billedbog. Genfortælling af juleevangeliet med smukke papirklip. Englen Gabriel taber en fjer, som den lille fugl bærer gennem hele historien om Jesu fødsel. Til sidst får Jesus fjeren sammmen med gaverne fra de tre vise mænd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 1998

af

af

Lars Aagaard

d. 28. aug. 1998

Lille stilsikker gengivelse i billedbogsform af juleevangeliet som det ses hos Lucas. Sprogligt når vi ned til 4-års alderen, idet teksten på én gang er tro mod oplægget og formidler gennem sikre forenklinger og direkte tale. Teksten er sat på den nederste femtedel af siderne med en sats, som også vil understøtte indholdslæsere. Billederne er papirklip af et virkeligt bredt og velvalgt udvalg af papirtyper i varme farver, klippet tro mod både tradition, tekst, formidling og kunstnerisk og dekorativ sans. Formidlingsmæssigt et lille kup er fuglen, som optræder på alle opslag med den guldfjer, englen Gabriel tabte, og som kun bogens titel, ikke teksten hentyder til. Fjeren bliver fuglens gave til Jesusbarnet. Det stærke forfatter-illustrator-par, kendt hver for sig fra billedbøger på dansk, udnytter historiens mange billedmuligheder, lige fra leoparder og elefanter til høns og køer. Vi er i Østen, i Bibelen og samtidig på sikker grund i en smuk billedbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 1998

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 28. aug. 1998

Det er fortællingen om Jesu fødsel, der bliver gengivet i denne flotte billedbog. Teksten holder sig nøje til biblens tekst, men sproget er moderniseret og mere dagligdags fortællende. I den oprindelige tekst er der ikke nævnt noget om Gabriels fjer og heller ikke i denne bog nævnes fjeren. Den skal derimod findes i Bettina Patersons dejlige farveillustrationer. Under ærkeenglen Gabriels besøg hos Maria falder der en forgyldt fjer af hans vinge. Ingen, undtagen en lille brun fugl, bemærker det. Fuglen samler fjeren op og holder det i sit næb i alle billederne indtil sidste side, hvor den lader fjeren dale ned i Jesu hånd. Illustrationerne er meget tro mod fortællingen og er skabt med en teknik, der minder om stofcollage og som giver tegningerne et meget stofligt udseende. De udgør den største del af bogen. Det gør bogen velegnet til oplæsning for en hel klasse, hvor alle har mulighed for at se billederne. Teksten er sat på den nederste del af siderne med stor. klar typografi, som gør, at bogen kan selvlæses fra medio/ ultimo 2.kl. Den er velegnet til højtlæsning i indskolingen og billed-/ selvlæsning i samme gruppe.



Informationer og udgaver