Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

Juleevangeliet


Beskrivelse


Billedbog. Juleevangeliet hvor alle illustrationer er bygget i LEGO.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

Her er to bøger, der sikkert kan dele vandene! To bøger der på en speciel - og helt egen måde fortæller historierne om Jesu fødsel og Juleevangeliet. Alle illustrationer i begge bøger er bygget i LEGO. Juleevangeliet fortæller den kendte historie om Jesu fødsel. Vi møder De tre vise mænd, Josef og Maria, Kong Herodes og Jesusbarnet. I De ti bud er det historier fra Biblen der bliver fortalt. Det er bl.a. historier som: Moses fødes, Arons stav, De ti plager, Vandene skilles og De ti bud. Teksterne er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992. Teksterne er alle i form af citater, og ikke specielt tilrettelagt for børn. Der er mange ord og begreber, der vil være ukendte for de fleste børn. LEGO illustrationerne vil typisk henvende sig til de mindre børn, mens teksten i de fleste tilfælde vil være uforståelig for samme målgruppe. Og det er lidt svært at relatere og forholde sig til historierne, fordi illustrationerne meget hurtigt får et lidt anstrengt humoristisk udtryk. To bøger, der for nogen kunne gå hen og blive kult, og for andre være ren blasfemi. To bøger som jeg har meget svært ved at se den store børnebiblioteksrelevans i. Til målgruppen fra 10-11 år.