Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Føniks og de transsylvanske vampyrer


Beskrivelse


Fantasy. En ny version af computerspillet "Sagnhelt" er på gaden, og igen må Føniks drage ind i det. Denne gang for at bekæmpe vampyrer og de andre onde og grusomme kræfter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2002

af

af

Erik Damskier (skole)

d. 18. nov. 2002

2. bind i serie. For et år siden kæmpede Føniks mod "Spillets herre" i Føniks og den virtuelle labyrint. Dengang blev Føniks uafvidende trukket ind i et computerspil for der at kæmpe på liv og død mod diverse uhyrer fra den græske mytologi. De onde kræfter blev besejret, men ikke sat ud af spillet. Denne gang er scenen sat i London og Transsylvanien, vampyrernes land, ca. 1900. Føniks tager sin skæbne frivilligt på sig og vinder selvfølgelig igen. Slutningen lover en 3. udgave af eventyrene. Der er et tydeligt skær af computerspil over bogen. Den består af en lang række kampe (baner) mellem helten og hans hjælpere og alskens uhyrer, der vrimler frem i tilsyneladende endeløse mængder. Men Føniks kommer uskadt gennem striden, omend den koster nogle af bipersonerne livet. Føniks er den eneste person, der fremstår som et menneske af kød og blod, han har endog udviklet sig i forhold til bind 1. De andre personer er blot antydet. Bogen henvender sig til drenge fra 5. klasse, til dem, der holder af "skyd på alt hvad du ser"-spil i mørke dystre omgivelser og gyser over vampyrer og varulve. Den er hurtigt læst og hurtigt glemt. Der er mange tilbagevisninger til bind 1, som det er en fordel at have læst.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2002

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 18. nov. 2002

Helt så god som første del fra 01/39 er den ikke, men det er nu alligevel en bog, som jeg ville anbefale drenge fra 12 år, som bare skal have en hurtigt læst og spændende bog. Handlingen tager hurtigt fart, emnet er de evigt populære vampyrer, og der er aktion og hæsblæsende kampscener bogen igennem. Jeg var mere begejstret for første del, fordi den blev bygget lidt langsommere op, hovedpersonen Føniks gennemgik en personlig udvikling, og det var nyt og overraskende, at den parallelle verden var inde i et computerspil. Dette bind er lavet over samme læst. En ny version af det farlige computerspil Sagnhelt er på gaden under mystiske omstændigheder. Dets designer er blevet myrdet, og Føniks er klar over, at han er nødt til at gå ind i spillet igen for at bekæmpe de onde kræfter. Det bliver en kamp på liv og død mod vampyrer, ulve og den gamle fjende fra skolen Steve Adams. Inde i spillet er de onde kræfter ved at have overtaget, men Føniks' opdukken vender billedet lidt. Han og veninden Laura finder sammen med ligesindede, og de kæmper sig bogstaveligt frem til Draculas slot i Transsylvanien, hvor porten tilbage til den virkelige verden befinder sig. De vinder kampen med nød og næppe, men der er lagt op til en fortsættelse. Flot forside.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 3 (2003)

af

af

Lisbet Steen Højland

Årg. 120, nr. 3 (2003)