Bøger / faglitteratur / opskrifter

Flere søde fristelser


Beskrivelse


Opskrifter på bl.a. store cremfyldte kager, der er pyntet med sommerens frugt og bær, saftige chokolagekager, tærter, minikager og medaljer, desserter og masser af pyntede søde fristelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Birgit Sloth

2007

Bogen er en opfølgning af Søde fristelser : kager og pynt, der udkom i 2005. Målgruppen er stadig voksne med fikse fingre og interesse for dekoration.

Kagerne i denne bog repræsenterer en international trend, der især lægger vægt på dekorationen. Dertil bruges dekorationsmasse, geléfarver i stærke farver og sølvkugler. Der er også kager, der fremtræder mindre farvestrålende med chokolade- eller bærpynt. Bogen har opskrifter på fantasifulde kager til børnefester, til højtider eller til eftermiddagskaffen. Der er endvidere opskrifter på desserter med is og mousse samt slik og konfekt. Opskrifterne tager udgangspunkt i nogle grundopskrifter, der bringes bagerst i bogen eller færdige kagebunde. Den enkelte opskrift er enkel og nem at følge, og nogle af dem ledsages af fotografier af de enkelte trin. Dekorationerne kræver håndelag og god tid, hvis resultatet skal stå mål med de afbildede kager.

Søde fristelser : kager og pynt og Flere søde fristelser er meget ens i opbygning og indhold, men kagerne ser forskellige ud. Begge bøger giver også en vejledning i at lave æsker. Formatet er blevet mindre, men det har ikke ændret på overskueligheden. Nyt er mange tips og nyttige adresser.

En flot, farvestrålende, billedrig kogebog for dem, der interesser sig for at lave specielle, dekorerede kager.