Bøger / faglitteratur / opskrifter

Lone Landmands kager : flere end 120 fantastiske opskrifter


Beskrivelse


Kagebagebog, der får mundvandet til at løbe. Lone Landmands kager er uimodståelige og vil friste de fleste. For alle kageelskere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2021

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 4. maj 2021

Kagebagebog, der får mundvandet til at løbe. Lone Landmands kager er uimodståelige og vil friste de fleste. For alle kageelskere.

Der er kager til både hverdag og fest - og for enhver smag - i Lone Landmands nye bagebog med over 120 opskrifter på alt fra gærdejskager og chokoladekager til småkager, æblekager, lagkager og julekager samt diverse ekstraopskrifter, fx på kastanjecreme og dulce de leche. Opskrifterne stammer fra forfatterens liv, og mange af dem har tilknyttet en personlig historie, et minde eller anden interessant information. Læseren finder fx opskrifter på bistik, ølkage, blåbærtærte, rævekage, sachertorte, citronbiscotti, men også hindbærsnitter, romkugler og brownies. Med alfabetisk index.

En skøn, skøn kagebog, der emmer af stemning, hygge og samvær med kager og andet godt i centrum. Illustreret med delikate, stemningsfulde billeder af bagværket samt fra forfatterens liv. Desuden flere små fine illustrationer. Opskrifterne kan laves af de fleste med lidt køkkenerfaring - og flere af dem kan fint laves sammen med børnene.

Bogen minder mig lidt om Sif Orellanas familiebagebog Hjemme-bageriet, der præsenterer en række lækre opskrifter på hjemmebag, som stammer fra rejser, venner og bekendte.