Emil fars sætter rekord under sit besøg hos den ca. 9-årige Emil, der bor alene med sin mor. Han bliver der i to og en halv dag, og den gamle rekord var på to dage og to timer. Selv om det egentlig er en sødt fortalt historie om Emil og moderens liv uden faderen og om begges forventninger til ham, er det i første omgang en ret sørgerlig bog uden de store håb for hverken familiens samlede fremtid eller for Emils forhold til sin far. De to og en halv dag er en god periode for Emil, der er bogens centrale person, men bortset fra det er det hårdt at undvære ham langt det meste af tiden. Hvad faderen egentlig laver afsløres ikke, men Emil og måske også moderen regner med, at de mange penge han har med, stammer fra et tyveri/røveri. Sproget er velegnet til selvlæsning fra 10 år, og til oplæsning noget før, og bogens omslag og de enkle stregtegninger er udmærkede til teksten. Men for der er et men hvem vil have fornøjelse eller en god oplevelse af at læse/få oplæst denne bog, og hvorfor er den skrevet? Der er ingen forsonende humor, og historiens ret sørgerlige baggrund og grundlæggende pessimistiske holdning til familiens situation vil i bedste fald give baggrund for diskussioner med børn, der får bogen læst op, men vil måske nemmere give læseren en negativ oplevelse. Det er socialrealisme for mindre børn, men uden noget egentligt udtrykt formål med eller iboende nødvendighed med historien.