Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lille bokser


Beskrivelse


Hvis Casper begynder at bokse bliver alt måske som før, og far bliver glad igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2012

af

af

Mads Overmark

d. 11. okt. 2012

Bogen henvender sig til børn i 4.-6. klasse. Den kan bruges til træning af indholdslæsning, som en del af et forløb om sorg, savn eller lignende. Børn og voksne bør i fællesskab opleve sproget og samspillet med illustrationerne. Endelig kan historien bruges til oplæsning og til fritidslæsning.

Caspers mor er død i et trafikuheld. For at glæde sin far begynder Casper til boksning, selvom han hader sporten. Det kan ikke gå i længden. Far og søn må erkende, at tiden før ulykken ikke kommer tilbage, men minderne har de stadig. En rørende og nærværende hverdagsfortælling om at komme vidre. Sproget er enkelt, næsten minimalistisk, og en del skal læses og opleves mellem linjerne. Udfordringen er dog ikke større, end den kan håndteres af målgruppen. Illustrationerne er alle i farver, og de rummer al Caspers modvilje mod boksningen. Sammen med teksten skaber de en helstøbt læseoplevelse. Bogen byder på mange indgange til samtaler og tolkninger i undervisningen.

Selvom tab og sorg er hyppigt anvendte temaer i børnebøger, synes denne udgivelse ret enestående. Sproget kan lede tankerne hen på Katrine Marie Guldager.

En stilfærdig og alligevel stærk bog som bør findes på alle biblioteker og CFU-samlinger.