Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kloge Åge og klonen


Beskrivelse


Kloge Åge laver en klon af sig selv. Det er Dukke Åge, som kan rydde op. Men hov, kan far nu kende sin rigtige søn, når de skal i Tivoli?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Helle Andersen

2007

Det er anden bog om Kloge Åge fra forlaget Så Til Hest, der udelukkende koncentrerer sig om letlæsningsbøger på lix 4-6. Målgruppen er teknikfikserede drenge i slutningen af 1.kl. (7-8 år). Læst sammen med forældre eller en makker i klassen lægger bogen automatisk op til en samtale om kloner.

Forsiden signalerer på bedste Georg Gearløs facon, at Kloge Åge har skabt noget genialt. Og bagsiden kan ultrakort forklare begynderlæseren, at det drejer sig om en klon, og den kan bruges til at rydde op for èn, og så kan den også imponere ens far. Stor skriftstørrelse, korte hovedsætninger og meget dialog gør bogen let at læse. De farverige og tegneserieagtige illustrationer understøtter fint teksten, og taleboblerne er som et resume. Far beder Kloge Åge rydde op, hvortil sønnen svarer, at han er en anden og hedder Karl. Faren affærdiger snakken og påstår, at en far ALTID kan kende sin egen søn. Dialogen er incitamentet for Kloge Åge til at skabe en klon af sig selv. Efter bulder og brag er Dukke Åge skabt. Den kan tale og er uhyre arbejdsivrig. Pudser endog bilen. Åges far bliver forvirret og er lige ved at tage den klonede Åge med i Tivoli. Men selvfølgelig kan han ALTID kende sin egen søn, beroliger han Kloge Åge.

Bogen har samme fantasifulde indhold som første bog Kloge Åge i rummet. Klon er et nyt begreb i letlæsningsbogen.

En sprælsk billed- og læseoplevelse for de små læsere. Drengefantasi og virkelighed smelter fint sammen Anbefales til børne- og skolebibliotek.



Informationer og udgaver