Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Doktor Proktors sensationelle samling af D.D.V.Ø.I.F. : dyr du ville ønske ikke fandtes


Beskrivelse


Doktor Proktors håndbog med optegnelse af dyr, som du ville ønske ikke fandtes som fx mongolsk vandrotte, elefantsnegl og gul neglelaks. Rummer beskrivelse af 23 dyrearter, som optræder i serien om Doktor Proktor.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2013

af

af

Marion Tirsgaard

d. 4. juni 2013

Håndbog over dyr, der optræder i højtlæsningsserien om Doktor Proktor. Til nye og gamle fans af serien. Højtlæsning fra 6-9 år.

Nesbø, der er kendt for sine krimier om Harry Hole, har her lavet en optegnelse over 23 fantasidyr, der optræder i hans fabelagtige serie om Doktor Proktor, senest Doktor Proktor og det store guldrøveri, 2013. I serien henvises løbende til bogen Dyr, du ville ønske ikke fandtes. Desværre stemmer sidetallene i bøgerne ikke overens med håndbogen, og det er ærgerligt, da det ville havde fuldendt ideen med at udgive den bog, der henvises til i serien. Hvert dyr er beskrevet med kendetegn, egenskaber, geografisk udbredelse og en fantasifuld, humoristisk forklaring på, hvorfor man ville ønske, at dyret ikke fandtes. Bogen er rigt illustreret med fotos, lidt gammeldags stregtegninger og håndskrevne noter, mens fonten ligner skriften på en gammeldags skrivemaskine. Desværre er layoutet ikke ført igennem på for- og bagside, der i stedet har fået et lidt kioskagtigt præg.

Minder i type om de håndbøger over fiktive fantasivæsner, der kom i kølvandet på fantasyserier som fx Alfer - en fantastisk håndbog, 2006 (Spiderwick fortællingerne).

Håndbogen Dyr, du ikke ville ønske fandtes, som forfatter henviser til i serien om Doktor Proktor vækkes her til live på fin maner (selvom sidetallene ikke stemmer overens). Er oplagt at formidle til læsere af serien, som med fordel også kan låne denne med hjem, når de låner et bind i serien.


Kristeligt dagblad

d. 6. juli 2013

af

af

Mai Misfeldt

d. 6. juli 2013


Weekendavisen

d. 21. juni 2013

af

af

Emil Blichfeldt

d. 21. juni 2013