Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Doktor Proktor og verdens undergang - måske


Beskrivelse


Bulle, Lise og Doktor Proktor får nok at se til, da den mystiske Halvard Tenorensen bliver stemt ind som Norges præsident.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2010

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 22. nov. 2010

3. del af den norske krimiforfatters børnebogserie. En rablende, skør oplæsningsbog for børn fra godt 6 år, som sætter pris på skøre indfald og fjollerier. Bogens forside og udstyr ligner resten af serien.

Den er ikke helt let at referere, for handlingen vælter rundt i øst og vest, og som læser skal man virkelig holde tungen lige i munden. Men i den korte version er Norge blevet overtaget af en tv-kendt smørtenor (i virkeligheden en af mange menneskeædende månekamæleoner), som i bedste Hitlerstil hidser landet op til at overfalde Danmark og bage alle indre fjender i et stort vaffeljern. Kun Proktor, Bulle, Lise og Gregor holder stand, og de beslutter at finde den norske konge, som er anbragt i Sør-Trøndelag med en bunke kryds og tværser, for at køre ham i stilling som redningsmand. Men det bliver en lang og sej kamp, som involverer både list, mod og hjælp fra en tam edderkop. Det hele ender heldigvis godt...eller gør det nu det? Måske er der lagt i kakkelovnen til en fortsættelse. Sprogligt er bogen vild og veloplagt med mange svinkeærinder og hip til tvs reality- og talentprogrammer, og det gør den sjov for os voksne. Illustrator er lige så vild i en slags Kvium møder Quentin Blake stil.

Der er noget Roald Dahl over stilen, men jeg kom også til at tænke lidt på Andy Stantons serie om Hr. Gump.

Personligt vil jeg elske at læse dennne skøre og veloplagte historie højt for børn, som sætter pris på en indviklet og vanvittig handling, med et ikke helt almindeligt persongalleri.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 3 (2011)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 64, nr. 3 (2011)