Jan Bonde Nielsen var ansvarlig for B&W's udvikling fra 1974 til 1980. Fra 1978 gik det ned ad bakke for virksomheden, indtil den trådte i likvidation. I bogen redegør JBN for sit forhold til B&W og beskriver udviklingen, som han ser den helt frem til november 1980. Frem for alt beskriver han pressens hetz mod ham personligt, og dermed mod virksomheden, og han giver denne hetz en stor del af skylden for, at det gik som det gik. Fremstillingen mangler ikke meget sigende eksempler på pressens hårdhændede behandling. JBN fremhæver, at man ikke på B&W begik nogen ulovligheder, og netop pressens søgelys bevirkede, at man følte sig ekstra forpligtet til at behandle alle sager korrekt, selvom man naturligvis ikke kunne udelukke fejltagelser. JBN er dømt af pressen og dermed af den danske offentlighed, og det er hans ret med denne bog at give sig selv et forsvar - og det er bibliotekernes pligt at anskaffe dette forsvarsskrift. Bogen er spækket med citater, mødereferater, samtaler,iblandet personlige oplevelser, men indeholder kun meget lidt om JBN's privatliv. Bogen virker ærlig, osse når JBN beskriver et rimeligt godt forhold til medarbejderne, og specielt tillidsmænd. Jeg kan ikke vurdere sort og hvidt i denne sag, men hvis fremstillingen er korrekt, kan man undre sig over den måde, pressefriheden forvaltes på. Kun få ill.
