Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Det store nisseeventyr


Beskrivelse


Rotterne har ædt alle risene, og julen i Nisseskoven er i fare. De modige nissebørn Nis og Nisseline må drage af sted på en farefuld rejse for at finde den gode fe, der opfylder alle ærlige nissebørns gode ønsker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2013

af

af

Marion Tirsgaard

d. 29. okt. 2013

Eventyrlig billedbog om 2 nissebørns farefulde rejse. Velegnet til højtlæsning fra 4-6 år.

Rotterne i Nisseskoven har ædt alle risene, så nu er julegrøden i fare! Skovnisserne konsulterer den store nissebog, hvori der står, at den gode fe på grænsen til menneskelandet opfylder ærlige nissebørns gode ønsker. Nis, der ikke er bange for noget som helst, og hans noget mere ydmyge og modige søster Nisseline drager af sted på en farefuld rejse. Rejsen går bl.a. over Troldebjerget, hvor de møder troldene, der ikke kan fordrage synet af nisser. Som i et rigtigt juleeventyr lykkes det Nis og Nisseline at skaffe ris til julegrøden, så julen er sikret. Det er en traditionel og fin historie, der trækker på elementer fra eventyret. Den mangler dog lidt originalitet for at blive rigtig interessant, men fungerer fint som en hyggelig og eventyrlig julehistorie. Illustrationerne er i Mogensens velkendte runde streg med svagt optegnede konturer og dæmpede farver. Der er for lidt knald på farverne, så billedsiden som helhed bliver lidt tam og "gennemsigtig". Mogensen er bl.a. kendt for sine illustrationer til bøgerne fra Åh Abe-rækken.

Af andre billedbøger om nisser findes fx Rolf Lidbergs charmerende serie om nisser og Gotthardts mere nutidige bøger om Rikke og Rokke.

Udmærket traditionel og eventyrlig billedbog om nisser. Kan fint supplere andre billedbøger om nisser op mod juletid.