Bøger / faglitteratur

Det sidste -


Beskrivelse


Samling af tekster, digte og salmer om døden, om sorg og savn, om ritualer og om at give sig lov til at skælde ud på Gud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 6. maj 2009

Bogen er for mennesker, der tænker på døden og søger afklaring omkring dette store spørgsmål, som for nogen er svært at tale om. Den kan fx læses af alvorligt syge, deres pårørende og efterladte sørgende, der kan bruge teksterne til at få sat ord på og spejle deres følelser.

Bogen er en stor bog med mange forskellige tekstbidrag gennemillustreret med æstetiske farvefotos. Tekstbidragene er skrevet af kendte som fx John Engelbrecht, der har 8 korte tekstbidrag, og ukendte, der skriver om deres refleksioner i forbindelse med en forældres eller ægtefælles død. Derudover er aftrykt digte, sange og salmer - kendte eller mindre kendte af gode danske nulevende og afdøde digtere. Endelig er bogen krydret med velvalgte citater af anonyme og kendte som Poul Ørum, Karen Blixen og Albert Camus. Således nærmer bogen sig sit emne fra mange vinkler. Dens ærinde er at sætte ord på døden og dermed gøre den lettere at tale om og få et forhold til. Birgit Meister - forfatter til Bogen til mine kære, 1991 - har skrevet forord.

Om døden og det at bryde dens tabu findes Ord og tavshed, 2009, mens fx Dødens mosaik, 2001 er en undersøgelse af vores forhold til døden gennem det seneste århundrede. Desuden kredser Erik Bjergager om emnet i sin samtalebog med Johannes Møllehave Det ender godt, 2009.

Antologi om døden i coffeetable-book-udstyr. Bogen rummer tekstbidrag af kendte og ukendte, samler, sange og digte samt en række flotte fotos, der understøtter stemningen af alvor og lethed.