Ursula K. Le Guin er een af de mest oversatte s.f. forfattere fra de senere år. Bogen rummer 8 fortællinger, som første gang er udgivet samlet i 1982. Titelnovellen fra 1975 og 'Rosens dagbog'fra 1976 er begge meget rost på grund af deres underfundige fantasi. Hun er ikke blandt de umiddelbart lettest tilgængelige s.f. forfattere, og tvivlere på genrens mangel på lødighed gøres grundigttil skamme gennem hendes forfatterskab. Novellerne er forskellige i tema, men har udover genren også en skarp satire til fælles. Hendes forfatterskab er ofte politisk. Dette træk er trådt lidt ibaggrunden i denne samling, hvor det er forskellige former for videnskab, som mærker Le Guins hvasse pen. Bogen indeholder noveller af stor skønhed, og handlingen foregår såvel i indre som ydreuniverser. Fortællingerne indeholder som helhed de bedste ingredienser fra forfatterens produktion med f.eks. anvendelse af myter og sprogets lethed - og så er der kvindelige hovedersoner i enmandsdomineret genre.Karsten Sand Iversen har klaret det vanskelige oversættelsesarbejde godt, og Bodil Molichs fine omslagsillustration af titelnovellen skal nok skaffe voksne læsere.