Bøger / faglitteratur til børn

Den lille bog om dansk design - for børn og barnlige sjæle


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2018

af

af

Bo Knudsen

d. 2. nov. 2018

Vil du formidle viden om formgivning og dansk design for børn fra ca. 9 år, så er bogen her. Det kan både være hjemme eller i skolen. Børn og unge fra 14 år kan læse den selv.

Forlaget har tidligere udgivet Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle, og nu følges op med en bog i samme stil om 50 danske designikoner kronologisk ordnet fra 1926-2015. Her er lamper, møbler, køkkenudstyr, grafik osv., som kendes fra hjem og hverdag. Hver genstand præsenteres på et opslag med en tegning farvelagt i akvarel på den ene side og tekst på den anden. Hertil ordliste + 4 opslag om design generelt. Både forfatter og tegner er nye på bogmarkedet.

På alle måder en lækker bog. Teksten er velskrevet med små anekdoter, indholdet er velvalgt og repræsentativt, og det fungerer fint med tegninger frem for fotos. Bogen henvender sig især til voksne, der med den i hånden, kan formidle design for børn fra ca. 9 år. Der er masser af inspiration til snak om alt det, der omgiver os. Elever i overbygningen kan fx bruge den til opgaver.

Forlaget har en flot og noget mere omfangsrig bog for voksne, 101 danske designikonerD.E.S.I.G.N., og herfra går godt 30 af genstandene igen. Bogen D.E.S.I.G.N er tegnet i en helt anden humoristisk stil med kun få danske eksempler, men den henvender sig til også til børn og designinteresserede formidlereForlaget har en flot og noget mere omfangsrig bog for voksne, 101 danske designikoner, og herfra går godt 30 af genstandene igen. Bogen D.E.S.I.G.N er tegnet i en helt anden humoristisk stil med kun få danske eksempler, men den henvender sig til også til børn og designinteresserede formidlere.