Bøger / skønlitteratur / ordbøger

Den ældre Eddas Gudesange


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2001

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 22. mar. 2001

Bogen er et fotografiske optryk af 1. udgave, P. G. Philipsens Forlag, 1895. En bog som stod i mange hjem for cirka hundrede år siden. Bogen er flot og indbydende. Helt igennem en fornøjelse at læse og bladre i og i det rigtige format for den slags bøger. Dertil kommer Ebbe Kløvedal Reichs oplysende forord. Heri skildres historien bag digtene, fundet af dem og deres videre skæbne. Desuden belyses Gjellerups værk og bogens femten sange eller Edda-digte refereres kort og sættes i rette sammenhæng. I mellemtiden er der som bekendt udgivet mange oversættelser eller gendigtninger, hvoraf Martin Larsens fra 1943-46 i dag regnes for den mest videnskabeligt korrekte. Jeg holder da også mest af Martin Larsens gendigtning, den er mere mundret og elegant. Men Gjellerups firliniede vers med parvise trykstærke stavelser og stavrim er gjort med konsekvens. De virker måske lettere bombastiske og gammeldags i dag, men Gjellerups værk er dog stadig et imponerende stykke arbejde. Lorenz Frølichs illustrationer er i dag klassiske og hans streg ganske karakteristisk med rankeslyngninger og arabesker. Selvsagt en bog for læsere af klassisk nordiske litteratur og i nok så høj en grad, et fint udstyrsstykke for bibliofile boggnavere.