Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vølvens æt


Beskrivelse


Som datter af den kraftfulde Granvikvølve ender Tordis Valgardsdatter midt i det politiske spil om magten i Norden i år 670. Nu er der endnu mere på spil, for det er ikke kun mennesker, der vil herske over Midgård. For fans af Ulfhedin-sagaen og alle, der elsker at læse om stærke vølver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. okt. 2022

Som datter af den kraftfulde Granvikvølve ender Tordis Valgardsdatter midt i det politiske spil om magten i Norden i år 670. Nu er der endnu mere på spil, for det er ikke kun mennesker, der vil herske over Midgård. For fans af Ulfhedin-sagaen og alle, der elsker at læse om stærke vølver.

Tordis' mor får slemme varsler om datterens fremtid, men oplærer hende tålmodigt i vølvegerningen. Tordis opsætsige væsen og tætte relationer med dyr får hende gang på gang i problemer. I Norden bliver der indgået nye alliancer og mange konger drømmer om at herske over et forenet kongedømme. Som ung forelsker Tordis sig i Hall på det store Odinsblôt i Uppsala, men alt taler imod deres forening. Som voksne mødes de igen, men på hver sin side af kampen. Hallvidh Sigmundsøn er udset til at indtage den øverste trone i Norden, men det er ikke kun mennesker, der ønsker at herske over Midgård.

Mette Sejrbo er lykkedes fantastisk med en dygtigt researchet roman, fyldt med detaljer og sproglige vendinger fra datiden. Det sidste kræver lidt tilvænning, men heldigvis er der en ordliste bagerst i bogen. Heksens kald beskrev den unge vølve Emilie i vores egen tid. Her er fortællingen om, hvordan Emilies formoder kastede forbandelsen over de hamramme i Vendeltiden.

Dedikerede fans af Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste Vølvens vej - Snehild vil også elske denne.