Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodvarslet


Beskrivelse


Den 14-årige vikingepige, Gyrith er på flugt fra kærlighedsgudinde Freja, der har kastet en forbandelse over hende. Gyrith flygter fra Danmark til Irland i sin fugleham for at fuldbyrde sin forbandelse. I Irland skal hun for første gang møde sine virkelige forældre, Dronning Grainne og kong Nevan.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2013

af

af

Vera Hollerup

d. 15. nov. 2013

Denne bog henvender sig til fantasy-fans fra 12 år, som godt kan lide, at fantasien mixes med den historiske virkelighed. Den fængende, dramatiske og farvestrålende forside viser heltinden siddende med en drabelig kniv i blodigt vand. Denne illustration matcher fint bogens indhold.

Den 14-årige vikingepige Gyrith har lagt sig ud med kærlighedsgudinden Freja, der har kastet en forbandelse over hende. Nu er hun på flugt til den grønne ø, Irland, hvor hun skal møde sine rigtige og kongelige forældre. Men Freja er også draget mod Irland i sin fugleham for at fuldbyrde sin forbandelse. Flot handling med velbeskrevne og spændende personer. Gyrith selv fremstår som en meget beslutsom, handlekraftig og sej ung kvinde, der ikke går af vejen for at henrette en trælkvinde, hvis det kan formilde guderne. Sproget flyder smukt, og selvom Gyriths replikker lyder meget nutidige, fungerer de fint og gør fortællingen levende, intens og vedkommende. Den krasse og blodige realisme indgår fint i den specifikke historiske periode. Slutningen er en sand cliff hanger.

Denne bogs læsere bør også læse Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen, der også handler om et barn, der bliver indblandet i de nordiske guders affærer.

Det er en utroligt velskrevet og voldsom historie om en ung piges møde med den barske virkelighed både blandt mennesker og guder. Sammenkoblingen af det intrigefyldte og barske liv blandt menneskene og den nordiske gudeverden er storslået og lidt genial.


Weekendavisen

d. 22. nov. 2013

af

af

Damian Arguimbau

d. 22. nov. 2013