Bøger / faglitteratur / øvelser

Blå lyd : lydhealing, toning, selvudvikling


Beskrivelse


Hvordan man med monotone vokallyde kan få mere sundhed og vitalitet ind i sin hverdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 1997

af

af

Claus Bundgaard

d. 9. juli 1997

Titlen henviser til halschakraets farve, fordi det er fra halsen og struben, at man kan frembringe de overtoner, som er forfatterens foretrukne redskab i sit arbejde som lydhealer. Bogen er en nøgtern og praktisk beskrivelse af dette arbejde, som især har vist sig anvendeligt inden for smertebehandling. Desuden fortæller Schiøtz om gode resultater i forbindelse med at harmonisere og berolige den ofte angstfyldte og forvirrede situation omkring dødsfald. Ind i teksten er lagt en række praktiske øvelser i, hvordan man lærer at lave overtoner og bruge dem i en selvhealende sammenhæng. Sidst i bogen kommer forfatteren ind på lydhealing gennem specielle instrumenter som den indiske tambura og tibetanske syngeskåle. Som en af de få praktiserende lydhealere herhjemme giver Schiøtz et fascinerende og vidende indblik i denne specielle tekniks muligheder. En bredere teoretisk indføring i lydhealing fås i Hultman: Stemmens kraft (1995) og Lynge: Musisk helbredelse (1990).