Bøger / faglitteratur

Dit indre landkort : find magien og meningen med din livshistorie


Beskrivelse


Vi er alle forsynet med et indre landkort, hvor alle de steder, vi kommer til at besøge i vores liv er aftegnet. Det kan være steder som: Drømmeageren, Tabets Dal og Den Golde Ørken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 8. feb. 2012

Inpirationsguide for de spirituelle læsere. Selvudviklingsbog.

Colette Baron-Reid har skrevet flere bøger, men ses her oversat til dansk. Hun bakkes op af blandt andet Debbie Ford, som vi kender på dansk for titler om skyggearbejdet. Også Baron-Reid benytter begrebet skygge i jungiansk betydning, hvilket vil sige de dele af os selv, som vi afviser, fornægter eller undertrykker. Hovedidéen er, at vi er forsynet med et indre landkort, hvor alle de steder, vi kommer til at besøge i vores liv er aftegnet. Det kan være steder som: Drømmeageren, Tabets Dal og Den Golde Ørken. I bogens første del introduceres vi til kartografien og finder ud af, hvor vi selv befinder os. I anden del begynder vi at manøvrere på kortet - en udfordrende arbejdsdel, mens vi i tredje del får mulighed for et pusterum til at reflektere over tingene for i fjerde del at kigge på, hvordan dit landkort spiller sammen med andres. Der optræder også væsener og stemmer i det indre landkort så som: Trolden, Knoglesamlere, Den Blide Gartner og Sludrechatollet samt flere kendte figurer fra mytologien. Symbolsproget bidrager til at skabe en forståelse hinsides ordene. Jeg finder bogen meget indtagende og spændende. Dækkende forside.

Egentlig har bogen det samme samme sigte, som rigtig mange spirituelle guides, nemlig at hjælpe læseren på vej hjem til sin egen essens. Idéen med det indre landkort har jeg ikke set før.

Der er magi og eventyr i denne indre rejse, som vil tiltale mange læsere fra det spirituelle læsersegment.