Film / nonfiktion

Bikini boot camp - bliv bikiniklar 1-2-3


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2012

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 29. maj 2012

Charlotte Bircow har sammensat et træningsprogram til de kvinder, som ønsker at kunne vise sig frem i bikinien uden at der er alt for meget, der hænger løst.

Charlotte lover på denne dvd, at hvis man følger hendes program 3-4 gange ugentligt, vil man hurtigt kunne opnå resultater. Tilsammen er øvelserne fedtforbrændende og konditionsgivende. Programmet består af opvarmning, 30 minutters intervaltræning, 10 minutters maveøvelser og udstrækningsøvelser. Fælles for alle øvelserne er, at de gavner, mave-, baller-, lår- og armmusklerne. Øvelserne er enkle at udføre, og de kræver intet udstyr bortset fra en måtte til mave- og udstrækningsøvelserne. Der er fuld fart over feltet, lige fra første billede, der er bl.a. øvelser med hop og armsving, boksning og løb på stedet med indlagte sprinter og pulsen kommer hurtigt op. Hvis man aldrig har dyrket nogen form for motion, vil det være svært at holde tempoet, men ellers er hendes instruktion let at følge. Der er musik til alle øvelserne, som er med til at sætte yderligere fart på.

I 2005 udgav Charlotte Bircow en dvd med samme titel Bikiniklar. Den indeholder også et træningsprogram med øvelser for mave, balder, lår, arme og ryg, men i modsætning til den nye, skal her benyttes en del redskaber: håndvægte, en bodybar, straps, en bold og også gerne en stepbænk.

En film med et træningsprogram som kan få pulsen i vejret - til dem, som i forvejen er vant til at dyrke motion ved høj intensitet.